Den dag solen sov over sig continued
Den 23. November, 2017

Den dag solen sov over sig kan nu købes som en ægte papirbog, såmænd:
https://www.saxo.com/dk/den-dag-solen-sov-over-sig_anne-meinert_paperback_9788740949247
Den dag solen sov over sig kan nu købes som en ægte papirbog, såmænd:
https://www.saxo.com/dk/den-dag-solen-sov-over-sig_anne-meinert_paperback_9788740949247
En kvinde ved navn Anne Meinert har skrevet en børnebog der hedder 'Den dag solen sov over sig', og den har jeg illustreret. Den er i et format der kun kan fordøjes af iPads, men hvis man er den stolte ejer af sådan en satan, kan man finde den gennem Danny og Ditte appen: http://skoleapps.com/dansk-apps/let-laesning-med-danny-og-ditte
Jeg har fået lov til at levere illustrationer til en børnebog, så det har jeg gjort. Den er lavet i forbindelse med nogle pædagogstuderendes uddannelse, og handler så vidt jeg kan tyde om traditionelle kønsroller og identitet. Vigtige emner.
Jeg har lagt et par af tegningerne op under 'illustrationer'.
Jeg har fejret nytår. Det kan man ligeså godt jo. For at gøre det hele lidt mere festligt fabrikerede jeg nogle løgnagtige øl-etiketter, så mine venner ville blive forvirrede og måske miste grebet om virkeligheden. Det var idealscenariet i hvert fald. Hvis man skulle have lyst til at begive sig ud i et lignende Tyler Durden-agtigt anarkiprojekt kan man hente dem alle sammen her. Lige til at klippe ud og klistre på. Det er sjovt, og ingen kommer til skade. Jeg anbefaler Vestfyen til Harry Potter øllene, fordi de tit kan købes billigt i kiosker (hvor man bør købe øl) og er bedst til prisen, og nogle lidt større til de andre. Det sømmer i hvert fald en Eyebrau at være i stort format og være stærk.
Som en bengalsk tiger der forvilder sig ind i en bilvask, er min hjemmeside nu så flot og fuldendt som den nogensinde bliver. Fremover, hvis der er noget der ser ufærdigt eller grimt ud, så er det meningen.
Formålet med siden er at have et sted at henvise til, når jeg søger jobs som freelance illustrator, og så et sted at dele de tegneserier jeg tegner. Derudover begynder jeg nok også relativt snart at skrive vrede socialistiske manifester, samt dele ud af kærestesorger og fejlslåede diæter, her på forsiden, men alt det behøver man heldigvis ikke læse.
Jeg prøver lige at poste et billede, for at se om scriptet virker: